Berendsen Textil havde brug for et nyt kvalitetsstyringssystem – Kvalitetschef Marianne Vidkjær fortæller, hvorfor Liferay var det rigtige valg for dem:
”Vores tidligere kvalitetsstyringssystem Notes-baseret og kunne meget – alligevel fejlede det på flere væsentlige punkter, blandt andet nutidighed. Vi besluttede derfor at kigge på andre systemer, og valget faldt på Liferay!
Kvalitetsstyringssystemet (KOM1) er et af Berendsen Textil’s nøglesystemer, og det er derfor vigtigt, at det er moderne og appellerer til brugerne. Kvalitetsstyring er i sig selv ikke ”sexet”, og mange opfatter det oven i købet som tungt og bureaukratisk. Hvis man så tilmed pakker det ind i et system, der virker støvet og gammeldags – så er det ikke let at få succes!
Vi spurgte derfor brugerne, hvad der skulle til for at give KOM1 det nødvendige facelift og sammenfattede konklusionerne i en top-10-liste. Det viste sig imidlertid at være dyrere at få løst de 10 ønsker på daværende platform end at få det udviklet i Liferay. Her fik vi tilmed en del foræret, fordi Liferay er open source.
Vigtigste ”foræring” har klart været intranettet med den tværgående søgefunktion.
Konkret var det afgørende, at systemet fik bedre søgefunktion, brødkrummesti, designlift, linkbox (linket skal kunne følges begge veje) og udløbsdato på dokumenter.
KOM1 er i dag en integreret del af vores intranet og fremstår visuelt og funktionelt mere indbydende end nogensinde før! Organisationen har taget vel i mod systemet, og de primære brugere er særligt glade.
KOM1 fungerer i dag som både dokumentstyring, styring af personlige aktiviteter relateret til KOM1 og med et nyhedsmodul. Den kombination betyder, at systemet virker levende i form af nyhederne og nærværende for den enkelte i form af de personlige views - og samtidig er der let adgang til KOM1-dokumenterne.
… Og så rummer systemet endda fortsat mange muligheder, som vi end ikke er nået til at overveje.”